Afsnit 144: Double Bill: Verhoeven's Cops & Bugs - RoboCop (1987) Part II (177 min, 162 MB)

Efter en kort tur ud for at nulstille harddiskene og reboote, er værterne klar til mere RoboMayhem. For der er stadig skurke der skal have en på lampen og skumle bagmænd, der skal stilles til ansvar.

Vi fortsætter her opvarmningen til det store nytårsbrag med resten af den originale fortælling om mennesket, der blev til maskine, men stadig kæmpede for at forstå sin menneskelighed. For når alt andet er skrællet af, handler RoboCop om identitet. Hvem er vores helt egentlig, inderst inde? Kan han finde sit sande jeg inden det er for sent? Når han at få styr på sine indre dæmoner før podcasten er omme?

Heldigvis er der meget mere i RoboCop end blot et intellektuelt studie over menneskelighed og en kunstnerisk refleksion over død og genopstandelse, når vores helt tæver, smadrer, skyder og smelter sig igennem et utal af skurke i sin jagt på en af 80'ernes ultimative filmskurke: Den karismatiske superpsykopat Clarence Boddicker.

Der er selvfølgelig også masser af satiriske nyheds- og reklameindslag, unisex brusebade, ubehjælpelige stop motion robotter og bjerge af kokain.

Så lyt med når FFF kæmper sig igennem flammehavet i Detroits gader i selskab med vores favorit cyborg-betjent.
Dine direktiver er: 1: Serve the public trust. 2: Protect the innocent. 3: Uphold the podcast!

Dagens værter: Kristian og Nikolaj.
Gæstevært:

NAVIGATIONTidligere afsnit

NAVIGATIONNæste afsnit